Få overblik over plankegulv, laminatgulv og parketgulve

Parketgulv der ligger i det smukke sildebensmønster

Når der skal lægges nyt gulv, er der mange muligheder. Skal det være trægulv, parketgulv, laminat eller noget helt fjerde? Det kan virke som en uoverskuelig opgave at vælge hvilken type, det skal være, men hvis du vælger gulv ud fra dine behov og gulvets egenskaber, så bliver valget lidt nemmere. Derfor har vi udarbejdet denne oversigt over fordele og ulemper ved de forskellige typer gulve.

Fordele og ulemper ved plankegulv

Et gulv i massivt træ er uden tvivl fantastisk. Det er smukt, slidstærkt og har en naturlig charme over sig, da man kan se åretegninger, farvespil og knaster i træet.

En af de største fordele ved at vælge massive trægulve er, at gulvet nærmest ikke kan slides op. Bliver overfladen slidt, kan man slibe gulvet igen og igen – naturligvis er der en grænse, men vælger man tykke planker, kan de holde i rigtig mange år. Når du vælger et trægulv, er det også væsentlig at overveje hvilken træsort det skal være. Bøg, eg og ask er nogle hårde træsorter, som er modstandsdygtige overfor ridser og hakker. Blødere træsorter som fyr er billigere, men mere modtagelig overfor ridser og hakker. Plankegulve monteres oftest på bjælker, hvilket er med at gøre dem behagelig at gå på og de bidrager desuden til et godt indeklima med en god akustik.

En ulempe ved massivt træ er, at det er et naturligt materiale, der arbejder i takt med rummets luftfugtighed. Det betyder at træet kan udvide sig, hvis der er fugtigt og trække sig sammen, hvis der er tørt. For dig kan det betyde at træet kan slå små revner og at sprækkerne mellem plankerne kan ændre sig. En anden ulempe er, at gulvene skal behandles. For at de skal kunne holde i 100 år skal man passe godt på dem, og det betyder behandling med olie, sæbe, lak alt efter hvilket udtryk man ønsker.

Fordele og ulemper ved laminatgulv

Et laminatgulv er en konstruktion af flere lag der er smeltet sammen. Den midterste lag består oftest af en fiberflade, der er meget slidstærk. Det øverste lag, altså det som vi kan se, er en laminatoverflade, som kan designes fuldstændig frit. Derfor kan du vælge lige nøjagtig det design der passer ind i dit hjem. Et laminatgulv er ekstremt slidstærkt og så er det oven i komplet vedligeholdelsesfrit. Den lukkede overflade gør at gulvet er nemt at holde og rengøre. Laminatgulv er specielt velegnet i køkken, bryggers og entre.

En ulempe ved laminatgulv er at det ikke kan slibes ned, hvilket betyder, at hvis der kommer en skade på gulvet, skal det hele skiftes. En anden ulempe er at laminat har kortere levetid end eksempelvis plankegulv i massivt træ. Laminat er ikke lyddæmpende på samme måde som træ er, og derfor kan det være en fordel at lægge et lyddæmpende underlig under gulvet.

Fordele og ulemper ved parketgulv

Et parketgulv er et klassisk valg og ligger i mange danske hjem. Parketgulvet kan ved første øjekast ligne et almindeligt trægulv, men det har dog en andet opbygning. Typisk består parketgulvet af tre forskellige lag: det øverste lag af massivt træ, de to andre lag af krydsfiner eller spånplade. Fordele ved parketgulve er at de kommer i forskellige længder og bredder, og kan derfor lægges i flere mønstre, eksempelvis sildebensparket. Derudover er der næsten ingen risiko for at gulvet slår sig, da det øverste lag med massivt træ er limet på de andre lag.

En ulempe ved parketgulv er at træet er savet op, så du får ikke de naturlige udtryk fra træet med de naturlige åretegninger. En anden ulempe ved parketgulve er at de øverste lag ikke er så tykt som på massive gulvbrædder, hvilket betyder at det ikke kan slibes lige så mange gange som massivt trægulv. Deraf er levetiden også noget kortere.