Hvordan skal du sælge din bil?

Det kan være overgang til firmabil, at en ny og bedre model er tilgængelig eller måske er det bare tid til udskiftning. Uanset hvad der ligger til grund for, at du skal af med din bil, så finder du her en oversigt over hvilke muligheder du har.

Der er to primære kanaler, hvor langt størstedelen af alle brugte biler sælges. Det er nemlig enten privat eller via en forhandler. Skal du købe en ny bil hos en forhandler, kan du ofte lade den gamle bil indgå i handlen, hvor værdien er den gamle bil modregnes købesummen af den nye.

Sælg bilen privat


Der er ofte nogle økonomiske fordele ved at sælge sin bil privat. Det gøres typisk på de største bilsider som eksempelvis: bilbasen, biltorvet eller DBA. Der findes et hav af portaler for brugte biler, så her må mærkes efter hvilken portal, der føles rigtig. Den største fordel ved at sælge bilen privat er, at du ofte får en højere pris ud af handlen. Det skyldes at du skal får hele fortjenesten, når du sælger bilen privat.

Der er en række forhold, som du skal være opmærksom på, når du som privatperson, sælger til en anden privatperson.

  1. Lad aldrig den eventuelle køber prøve bilen alene. Hvis du frivilligt overdrager nøglerne til en eventuel køber og han/hun stjæler bilen, kan du i nogle tilfælde risikere, at du ikke er dækket af din forsikring
  2. Undersøg altid om den eventuelle køber har et gyldigt kørekort. Du er ansvarlig for, at du kun overdrager nøglerne til en person, som gerne må føre bil.
  3. Du bør sikre dig, at der udarbejdes en slutseddel, som foreskriver at du ikke længere ejer bilen.
  4. Du bør sikre dig, at der betales kontakt, via mobilepay eller via straksoverførsel. Du bør aldrig overlade bil og registreringsattest inden du har modtaget betaling.
  5. Bilen skal omgående omregistreres til den nye ejer. Det kan nemt og hurtigt gøres online på SKATs hjemmeside.
Sælg bilen privat hvor du oftest får en højere salgspris.

Sælg bilen via forhandler

Det er altid en god idé, at vide, hvad bilen er værd, inden du besøger en forhandler. Start med at sammenligne din bil med matchende modeller i samme stand og alder for at få et bedre overblik. Du kan oftest ikke regne med at få samme pris hos en forhandler, som lignende modeller sælges til på nettet. Det skyldes at forhandleren både skal kunne tjene på at sælge bilen, plus at skal de give nogle garantier over for den fremtidige køber. Når en bilforhandler sælger en bil, så er de dækket af en købelov der beskytter forbrugeren, hvilket betyder, at der skal gives garanti på bilen. Fordelene ved at sælge bilen via en forhandler er, at du nemt og hurtigt kommer af med bilen og at du er fri for at stå med kontakten til eventuelle købere. Det er ofte en hurtig beslutning, hvor der relativt hurtig indgås en aftale og så afleveres bilen hurtig efter det.

Eksporter bilen til udlandet

Der er også en tredje mulighed, når du skal have solgt din gamle bil. Hvis ikke privatsalg eller salg via forhandler er noget for dig, kan du også sælge din bil til eksport. Eksport af bil betyder, at bilen eksporteres ud af Danmark og til udlandet. En fordel ved det er, at vi i Danmark har en høj afgift på biler, som skal ind i landet, men som omvendt kan refunderes, når bilen skal ud af landet.